PANORAMAUDSIGT OVER LIMFJORDEN - ELEVATOR - P-PLADS - TERRASSE
MODERNE LEJLIGHED PÅ SOLSIDEN AF AALBORG
· Meget privat og delvist lukket vestvendt terrasse med udsigt over Egholm, Vestre Lystbådehavn og Lindholm Strandpark
· Spektakulær panoramaudsigt over Limfjorden fra første parket
· På solsiden og alligevel lige så tæt på Aalborgs byliv
· Lækkert køkken-alrum med store vinduespartier og udsigt til vand og by
· To rummelige værelser og stort badeværelse med gulvvarme
· Høj komfort med elevator direkte til 8. sal og privat parkeringsplads - Der flere gæsteparkeringspladser i terræn (både tilhørende ejerforeningen samt offentlige)· Husdyr er tilladt i foreningen
· Udført i højeste kvalitet med flotte gipslofter og i akustiklofter i stuen, indbyggede LED-spots med dæmpere og HTH-køkken med push
Her præsenteres et hjem, hvor vandet og lyset er nærværende fra morgen til aften. Store vinduespartier åbner sig nemlig op mod fjorden og giver en klar fornemmelse af overskud i lejligheden. Gennemført æstetik, moderne komfort og høj funktionalitet er også alle nøgleord i denne velsammensatte bolig, der nu kan blive jeres.
Her bliver hverdagen nem
Ejendommen er en del af Nørresundbys attraktive havnefront – et moderne byggeri, der står smukt i samspil med fjorden og bylivet omkring. Det mærkes særligt på de grønne udenomsarealer, der tilbyder masser af dejlige siddepladser og nærmest flyder sammen med Lindholm Søpark, hvor gå- og løbeturene kan foregå helt til 'Verdens Ende'.
I disse både rolige og centrale rammer bliver I en del af en fornuftigt drevet forening med sund økonomi, hvor alle de praktiske detaljer er på plads. Blandt andet er lejligheden tilknyttet sin egen parkeringsplads (nr. 29), og der er både allokeret flere pladser til gæsteparkering, ligesom der er gode offentlige pladser ved siden af. I kælderen findes der også både cykelparkering og et rummeligt depotrum, og I kan tage elevatoren herned og derefter helt op til 8. sal, hvor lejligheden ligger.
Allerede når elevatoren åbner sig, fornemmer I, at dette er noget særligt – fra reposet breder en imponerende udsigt sig over vand og by, der vil tage pusten fra jer, selvom I slet ikke har brugt energi på at gå op ad trapper.
Moderne, veldisponeret og indflytningsklar
Bag hoveddøren venter et hjem uden kompromisser, for alt er gennemført med blik for moderne komfort af højeste standard. Her er ventilations- og blødgøringsanlæg, indbyggede LED-spots i lofter, på badeværelset er der gulvvarme, og alle hårde hvidevarer er tænkt ind i designet – inklusiv et lækkert vinkøleskab i køkkenet.
Køkken-alrummet udgør boligens samlingspunkt med plads til selskaber og flere opholdszoner. Det åbne rum med store vinduespartier inviterer lyset og fjorden helt indenfor, ligesom en glasdør åbner ud til den store terrasse, der som en særlig detalje er afskærmet fra vinden, så der skabes et indbydende og solrigt udemiljø i forlængelse af hjemmet. To indretningsvenlige værelser med indbygget skabsplads ligger på hver side af det rummelige badeværelse. der tilbyder separat bruseniche med flot glasdør og vandfaldsbruser, vaskemaskine og tørretumbler – en fuldendt bolig, der er nem at føle sig hjemme i.
Lejligheden blev desuden opfrisket og malet for blot to år siden og står i dag helt klar til indflytning uden behov for istandsættelse.
Første parket på solsiden
Placeringen i Nørresundby er noget helt særligt. Her bor I på solsiden af fjorden og med nem adgang til Aalborgs byliv. Kulturbroen ligger nemlig kun få skridt fra gadedøren, og I kan dermed hurtigt gå til Fjordmarken og det livlige havnemiljø omkring.
Nørresundby har selvfølgelig også sin egen puls, og det er en by, hvor der virkelig sker noget. Kulturlivet er i vækst, butikkerne trives og spisesteder er der rigeligt af – og vigtigst af alt er det hele tæt på med denne centrale beliggenhed. Det betyder selvfølgelig også, at alle hverdagens gøremål kan klares inden for nem gåafstand.
Det perfekte hjem til parret, der ønsker en nem bolig med lidt ekstra herlighedsværdi og hverdagsluksus, eller det ældre par, der vil nyde deres otium med stil.
Fakta:
· Første række til vandet og panoramaudsigt fra 8. etage
· Køkken-alrum og solrig terrasse
· Attraktive parkeringsforhold og egen P-plads (nr. 29)
· Indflytningsklar og topmoderne
· Husdyr er tilladt
Spiesgade 88, 8. 1., 9400 Nørresundby
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Frank Andersen
- Indehaver - Ejendomsmægler MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 31 60 00
- Mobil: 51 95 60 00
- Kontakt os
