ARKITEKTTEGNET ETPLANSVILLA I ALLERBEDSTE 60’ER STIL
ARKITEKTTEGNET ETPLANSVILLA I ALLERBEDSTE 60’ER STIL
· Klassisk 60’er villa arkitekttegnet af Peer Stokholm
· Opdateret med udskiftede vinduer og døre, gulvvarme i stuerne og JKE-inventar
· Beliggende på en af Rotundens bedste adresser
· Stor, sydvendt og helt privat have mod syd
I skal, i bogstaveligste forstand, kigge mod Rotundens grønne trætoppe, for netop her – på en af kvarterets mest eftertragtede adresser – udbydes denne arkitekttegnede 60’er-perle til salg. Tegnet af den anerkendte arkitekt Peer Stokholm byder villaen på klassisk elegance, gennemtænkte løsninger og en stemning, der mærkes fra første øjeblik. Det er en bolig, man glæder sig til at komme hjem til hver eneste dag, og en beliggenhed, der er svær at overgå.
Bygget med øje for æstetik og funktionalitet i smuk forening
Det er et nydeligt og yderst velholdt syn, der møder jer, når I triller ned ad den fredelige lukkede villavej: gule mursten, lagt af kyndige hænder, danner rammen om intet mindre end 187 kvadratmeter bolig, der daterer sig tilbage til 1966.
Bilen kan I køre i læ i den integrerede carport, hvor der er tørskoet adgang til både entréen, bryggerset og udhuset, som alt sammen deler samme tag. Men inden I skal udforske de mange kvadratmeter bolig, kan I gennem havelågen smutte om i den private og yderst velanlagte have.
Hele villaens sydside flankeres af flisebelagte terrassemiljøer, hvoraf den overdækkede del forlænger udelivet langt ud over sommermånederne. Blødt, grønt græs kravler op til terrassefliserne og inviterer til leg og kreative udfoldelser, mens drivhus, køkkenhave og smuk beplantning sørger for, at haveelskeren og livsnyderen får deres del af glæderne.
Nænsomt renoveret og klar til at I rykker tilværelsen ind
Villaen har nydt godt af løbende opdateringer, så I kan flytte ind i et hjem, der spiller fra dag ét. Vinduer og døre er udskiftet, der er lagt klinker med gulvvarme i stuen, og både køkken og badeværelser er moderniseret med stilrent JKE-inventar.
Her får I det bedste fra to verdener: den originale 60’er-arkitektur og -charme er bevaret, mens boligen lever op til nutidens komfortkrav. Glæd jer blandt andet til den integrerede pejs, der skaber varme og hygge i den ene af de to rummelige stuer, de mange indbyggede skabe, som sikrer optimal opbevaring, samt ovenlysvinduer, der lader dagslyset strømme ind og giver rummene en let og luftig atmosfære.
Boligen rummer fire værelser – heraf ét med egen adgang til et badeværelse – samlet omkring endnu et badeværelse med brus. Centralt i huset finder I bryggerset med viktualierum samt det tidløse køkken, mens de to stuer en suite inviterer til både samvær og ro.
Der er aldrig langt til noget i Hasseris
Med Rotunden i forhaven kan I se frem til en fredelig og naturskøn beliggenhed, samtidig med at I får helt kort afstand til alle hverdagens stop. Her er kort afstand til skole, daginstitutioner, indkøb, fritidsaktiviteter og offentlig transport, ligesom Hasseris’ hyggelige handelsliv og Aalborg midtby nås på få minutter. En beliggenhed, der kombinerer natur, tryghed og bynærhed – og som ganske enkelt gør hverdagen lettere.
Fakta:
· 187 velindrettede kvadratmeter
· Renoveret med øje for originale detaljer
· Fire værelser, to badeværelser og to stuer
· Attraktiv og børnevenlig adresse ved Rotunden
· Tæt på alle hverdagens stop i Hasseris bymidte
Montanusvej 6, Hasseris ved Rotunden, 9000 Aalborg
Bestil fremvisning
Kontakt os
-
Frank Andersen
- Indehaver - Ejendomsmægler MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 31 60 00
- Mobil: 51 95 60 00
- Kontakt os
