LYS, HERSKABELIG OG NYISTANDSAT 2V’ER MIDT I AALBORG
· Indflytningsklar lejlighed i knivskarp stand
· Totalrenoveret og moderniseret fra A-Z
· Overraskende stille trods den centrale adresse
· Plankegulve, stuklofter og et fantastisk lysindfald
Midt i Algades leben, hævet over gadeplan på 2. sal, gemmer der sig en boligoplevelse, som overrasker allerede ved første møde. Her får I ikke bare en adresse midt i Aalborg Centrum, men også en sjælden ro, der mærkesmed det samme, hoveddøren lukkes bag jer. Lejlighedens 87 m2 fremstår lyse, nyistandsatte og fuldstændig indflytningsklare, og det er tydeligt, at der er tænkt over både helhed og detaljer. Resultatet er et hjem, der stårknivskarpt og klar til, at I bare kan flytte ind og begynde hverdagen.
Lyst og indbydende fra første skridt indenfor
Boligen er totalrenoveret for blot tre år siden, hvor alt fra el og installationer til køkken og bad er moderniseret. Senest er plankegulvene slebet sidste år, og det samlede udtryk er let, velafbalanceret og indbydende. Deoriginale lofter og den smukke stuk sætter en stemningsfuld ramme om hverdagen, mens de stilrene materialevalg sikrer komforten.
Det hele begynder i den rummelige entré, hvor der er god plads til overtøjet, og hvorfra I nemt tilgår stort set alle boligens rum. Køkkenet præsenterer sig pænt og tidløst med hvide, grebsfrie fronter, god arbejdsplads og alt ihårde hvidevarer. Det nedsænkede loft med spots giver et behageligt lys, der gør køkkenet til et rart sted at opholde sig, uanset om det er morgenkaffen eller aftensmaden, der er på programmet. Soveværelset vender mod det køligere nord og det rolige gårdrum, ligesom der her er plads til såvel dobbeltsengen som garderoben. En fransk altan lukker frisk luft og dagslys ind, mens et lille depotrum giver ekstra opbevaringsplads. Herfra er der direkte adgang til badeværelset, som byder på separat brus og plads til vaskemaskinen – og som en sjælden, men særdeles værdsat detalje, er toilet og bad adskilt. Slutteligt skal vi naturligvis runde stuen, der kan indrettes med både spisebordet og sofaarrangementet. Nyere trelagsvinduer sørger desuden for, at rummet bades i lys dagen lang, ligesom de er støjreducerende, så byenopleves som en levende, men afdæmpet kulisse med skønt kig over dets silhuetter.
Klassisk ejendom med de praktiske rammer i orden
Ejendommen præsenterer sig med ægte 30’er-arkitektur, enkel rødstensfacade og de karakteristiske brede vinduespartier, som trækker masser af lys helt ind i hjemmet. Bag ejendommen gemmer sig et gårdrum, hvor cyklerne med fordel kan få plads, og i kælderen hører et praktisk opbevaringsrum til lejligheden.
Lige dér, hvor byen leves og nydes
Algade placerer jer midt i Aalborgs historiske bymidte, hvor smalle gader, stemningsfulde facader og et levende byliv danner rammen om jeres kommende hverdag. Foruden jeres skønne lejlighed leves livet på caféerne og de mange spisesteder, hvor morgenkaffen, frokosten og middagen altid er inden for kort rækkevidde. Alskens shoppingmuligheder ligger lige uden for gadedøren, ligesom kulturen byder sig til ved bl.a. Skråen, Aalborg Teaterog byens mange arrangementer og festivaler, der sætter kulør på året.
Samtidig er det let at finde ro i det grønne. Kildeparken fungerer som et naturligt åndehul, når tempoet skal ned, og ellers kan I med fordel sætte kursen mod havnefronten til gå- og løbeture langs vandet med udsigt overfjorden og byens arkitektur. Og uanset om det er pendling eller spontane udflugter, der er på programmet, binder Banegården byen og resten af landet nemt sammen.
Fakta:
· 87 m2 med en yderst veldrejet planløsning
· Placeret på 2. sal i klassisk 30’er-ejendom
· Bl.a. nyt el, bad og køkken for tre år siden
· Nyslebne plankegulve og originale lofter
· Et praktisk opbevaringsrum i kælderen
