Solgt

EN BASE TÆT PÅ BYEN

Udsigt

· Perfekt for førstegangskøberen, til udlejning og meget mere
· Nogle overskuelige og virkelig veludnyttede kvadratmeter
· En bekvem base tæt på Aalborgs grønne oaser og byliv
· På kanten til Skalborg og kort vej fra midtbyen
· Drømmen om en bekvem hverdag i rolige omgivelser

Hvad enten du for første gang skal finde et hjem at kalde for dit, leder efter en velplaceret bolig med stort udlejningspotentiale, søger et attraktivt forældrekøb eller drømmer om et ekstra helle tæt på byen til overkommelige penge – ja, så bør du skrive denne lejlighed bag øret. Her er lave ejerudgifter og kort vej til både grønne områder, Skalborgs mange tilbud og byens puls i hjertet af Aalborg.

Faktisk kan du parkere bilen lige uden for døren, så det bliver nemt at bevæge sig mellem ude og hjemme, og ellers bringer både bus og cykel dig hurtigt til midtbyen. Det er altså bybase og perfekt udnyttede kvadratmeter, der er på højkant midt mellem roen, naturen og byen.

Velindrettet som få
Det er virkelig en kunst at kunne sætte de helt rigtige streger til plantegningen og få mest muligt ud af hver en centimeter, så boligen synes større – og denne lejlighed er et pragteksemplar på, hvordan det skal gøres. Hjemmets 31 kvadratmeter er nemlig udnyttet til fulde med god opbevaringsplads, smarte løsninger og fine indretningsmuligheder.

Det mærkes særligt i opholdsrummet, hvor sælger for ganske få år siden har skabt en åben sammenhæng mellem stue og køkken. Resultatet? Lysindfaldet fylder nu hele rummet, ligesom der er en let opdeling mellem arealerne, som gør, at pladsen føles ekstra rummelig. Samtidig har du her lidt råderum til at tilpasse indretningen til dine behov, og på den anden side af halvmuren byder køkkenet på god bord- og opbevaringsplads såvel som nyt køleskab, komfur og ovn. Lejligheden præsenterer sig ligeledes med akustikloft fra slutningen af 2023 og alt nyt i vvs, og retter du blikket mod entréen, er der endnu mere plads inde bag skabslågerne, der, når du skyder dem til side, også afslører indvendige akustikpaneler. Et badeværelse sætter det endelige punktum for indretningen. Kort fortalt: småt, men godt.

Gode muligheder og lave ejerudgifter
Ved ankomst skal du bare åbne døren og træde direkte indenfor, for det er i den let tilgængelige stueetage, at lejligheden har hjemme. Du slipper således fuldstændig for trappetrin, og så betyder beliggenheden også, at du bosætter dig i niveau med det grønne fællesareal og parkeringspladserne, som kan tilgås lige ved boligen. Det kunne altså ikke være nemmere at sætte kurs ind mod byen – eller ud på motorvejen, når du skal længere væk. Når du flytter ind her, får du også fordelen af at have ejerudgifter, hvilket bl.a. gør det attraktivt at leje lejligheden ud.

Med alt inden for rækkevidde
Ligesom The Big Apple kendes som byen, der aldrig sover, summer indre Aalborg konstant af liv en smuttur fra din nye bopæl. Dermed kan du – når du trænger til at have en finger på pulsen og opleve de sidste nye kulturtilbud, hyggelige fortovscaféer og velrenommerede restauranter – på få minutter tage bilen, bussen eller cyklen direkte dertil. Og lige så nemt kan du med rygsækken fuld af nye indtryk vende næsen hjemad mod den rolige atmosfære, der omgiver adressen. Dét er, hvad man kalder “det bedste af begge verdener”. Så dejligt bliver det at bo her på kanten af Skalborg, der også byder sig til med alt, hvad du skal bruge. Sommerdage og weekender i naturens tegn kan desuden nydes rundt om hjørnet, da du i gå- og cykelafstand finder flere grønne områder, hvor du får en pause fra det urbane liv.

Fakta:
· 31 veludnyttede kvadratmeter
· Et stort plus: lave ejerudgifter
· Gratis parkeringsplads ved døren
· Kort vej til midtbyen og grønne områder
· Flere nyere forbedringer i lejligheden

Toilet

Revlingbakken 73, st., 9000 Aalborg

        Bestil fremvisning

        Kontakt os

        Værelse
        Stue
        Stue
        Køkken
        Køkken
        Badeværelse
        Udsigt
        Udsigt
        Andet
        Andet
        Andet
        Andet
        Entré
        Entré

        Revlingbakken 73, st., 9000 Aalborg

        Udsigt
        Toilet
        Værelse
        Stue
        Stue
        Køkken
        Køkken
        Badeværelse
        Udsigt
        Udsigt
        Andet
        Andet
        Andet
        Andet
        Entré
        Entré