Solgt

HER ER RAMMERNE SAT TIL DET GODE FAMILIELIV

Nygårdsparken 17, 9260 Gistrup - Billed

Med sit udgangspunkt i en gedigen, fuldmuret og velindrettet 70'er-villa, som i 2016 blev både udvidet og gennemrenoveret til moderne standarder, får I her den ideelle base for hverdagen i Gistrup. Her er der tænkt i både kvalitet, funktionalitet og æstetik, og da alle de store renoveringer er afsluttet bliver det nemt at flytte ind og gøre hjemmet til jeres eget. Tilføj desuden en helt ugeneret have og en fantastisk beliggenhed med gåafstand til alt.

· Strømlinet og indbydende villa med fire værelser
· Dejlige opholdsrum til alle familiens medlemmer
· En terrasse, der forlænger sommeren
· Renoveret med tag, vinduer, tilbygning og inventar
· Placeret med gåafstand til alt i attraktive Gistrup

Klar, parat, flyt ind
Som allerede nævnt er hjemmet lige til at rykke ind i, og heldigvis er planløsningen gennemtænkt og familievenlig. Fra entréen ledes I ind i et godt gangareal med store skabe og en hyggelig siddeplads – perfekt til, hvis børnene vil lege med LEGO eller skal lavet lektier. For enden af gangarealet, der ovenikøbet er ført til kip, er der herudover skabt en hyggelig siddekrog med kig ud på terrassen. Langs gangen ligger tre pæne værelser, mens det fjerde værelse ligger for sig selv i husets anden ende.
Hjemmets samlingssted er den dejlige stue, hvor det originale parketgulv er bevaret. Der er dog valgt matchende, massive parketgulve i de fleste af værelserne, mens køkkenet og et enkelt værelse byder på charmerende skibsplanker. Køkkenet fremstår stilrent med mosaikfliser som backsplash og gode hårde hvidevarer, og ønsker man et mere åbent leverum, kan der nemt åbnes op mod stuen. De to badeværelser er udført med store, rengøringsvenlige fliser og eksklusive armaturer fra Vola, mens bryggerset er både praktisk og pænt integreret i boligens helhed.

En lukket oase
Haven omsluttes af en tæt hæk og er dermed helt lukket af til glæde for børn og firbenede venner, og ikke nok med det, så løber der langs grunden en sti med høje træer, som sikrer et sjældent privatliv på en så central beliggenhed. Her skabes altså et grønt frirum, hvor I kan opholde jer helt ugeneret.
Fritiden i haven kan I desuden bruge på den store terrasse, for rammerne kræver ikke nævneværdig vedligehold. Huset er eksempelvis muret helt op i gavlen, så I ikke skal bruge jeres søndage på at male eksponeret træværk, og haven er nem at passe med græsplæne og højbede. Terrassen ligger dejligt skjult mellem den rummelige, murede garage og huset, så her er læ, mens den vender stik syd og får masser af sol. Altså skal vi ikke langt ind i foråret, før der kan blive dejligt varmt, og det er udnyttet med plads til både langbord og flere loungezoner.

Trygt og rart
Beliggenheden er ganske enkelt helt ideel. Med 1000 meter til skole, hurtigt afsæt til stisystemer og et rigt foreningsliv bliver det nemt at skabe et selvstændigt børneliv, hvor I ikke skal tidligt hjem for at hente eller bringe. I stedet kan kvalitetstiden bruges mere intentionelt – eksempelvis på sammen at gå til bageren, slagteren eller de andre gode indkøbsmuligheder for at købe diverse lækkerier. Med denne centrale beliggenhed bliver det i hvert fald sjældent, at det overhovedet kan betale sig at tænde bilen i hverdagen. Dog bliver den praktisk, når I skal ind til Aalborg. Det tager nemlig godt ti minutter at køre ind til centrum af Nordens Paris, mens turen også kan klares med en direkte bus.
At bo her er at bo midt i det hele, og så alligevel i rolige, trygge rammer.

Fakta:
· Fuldmuret villa fra 1970
· Totalrenovert med tilbygning i 2016
· Udskiftet tag, vinduer og inventar
· Dejlig, lukket have
· Centralt placeret i Gistrup

Nygårdsparken 17, 9260 Gistrup

        Bestil fremvisning

        Kontakt os

        Stue
        Stue
        Køkken
        Køkken
        Køkken
        Stue
        Værelse
        Værelse
        Køkken
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Stue
        Entré
        Badeværelse
        Badeværelse
        Badeværelse
        Værelse
        Gang
        Bryggers

        Nygårdsparken 17, 9260 Gistrup

        Nygårdsparken 17, 9260 Gistrup - Billed
        Nygårdsparken 17, 9260 Gistrup - Billed
        Stue
        Stue
        Køkken
        Køkken
        Køkken
        Stue
        Værelse
        Værelse
        Køkken
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Stue
        Entré
        Badeværelse
        Badeværelse
        Badeværelse
        Værelse
        Gang
        Bryggers
        Nygårdsparken 17, 9260 Gistrup - Billed
        Nygårdsparken 17, 9260 Gistrup - Billed
        Nygårdsparken 17, 9260 Gistrup - Billed
        Nygårdsparken 17, 9260 Gistrup - Billed
        Nygårdsparken 17, 9260 Gistrup - Billed
        Nygårdsparken 17, 9260 Gistrup - Billed
        Nygårdsparken 17, 9260 Gistrup - Billed
        Nygårdsparken 17, 9260 Gistrup - Billed
        Nygårdsparken 17, 9260 Gistrup - Billed
        Nygårdsparken 17, 9260 Gistrup - Billed