LYS OG VELHOLDT VILLALEJLIGHED MED ØSTERÅ I BAGHAVEN
· Skøn villalejlighed med sjæl og charme
· Åben forbindelse mellem køkken og stue
· Åen løber i direkte forlængelse af baghaven
· Fælles have med sol på træterrassen
· Kærby: en tryg base på kanten af storbyen
I skal til Kærby for at sætte det perfekte punktum for jeres boligjagt. Her går turen gennem en lys, charmerende og velholdt villalejlighed, før den ender ude i den fælles have, hvor I bliver mødt af både solen og Østerå, der løber i baghaven.
Øverst oppe i en flot 30’er-villa
I ankommer til et godt førstehåndsindtryk på adressen, hvor lejligheden ligger øverst oppe i en velholdt 30’er-villa, der charmerer med sin enkle funkisarkitektur. Ud mod vejen får I jeres egen parkeringsplads, hvor der er klargjort til ladestander. Herfra kan I nyde synet af en ejendom, som i 2025 blev opdateret med en professionel facaderenovering, mens taget blev renset og malet. I samme ombæring blev der installeret friskluftsventiler i kælderen, som derfor er tør og fugtfri. Kælderen deles mellem jer og underboen, og I finder bl.a. et privat rum, et rum til deling, et fælles vaskerum samt bad og toilet. Det kan desuden nævnes, at der er klargjort til efterisolering af ejendommens loft.
Et godt naboskab hersker på matriklen, hvor I også er fælles om en skøn baghave til sommerdagene. En fliseterrasse lægger sig i forlængelse af huset, mens en lækker træterrasse fra 2024 placerer sig i bunden af haven, hvor I kan nyde en masse gode soltimer. Haven er indrettet således, at den er nem at holde, og takket være en robotplæneklipper skal I kun klippe hæk og slå den lille smule græs, der findes ude foran huset.
Gamle frugttræer pryder haven – både et æble- og et pæretræ forsyner jer med hjemmedyrkede lækkerier sommeren lang, og træerne giver så mange frugter, at I uden problemer kan dele ud til naboerne på vejen. Som noget helt særligt får I altså også selskab af åen, der risler forbi i baghaven, hvor I kan sætte jer i solen; enten med lidt kolde forfriskninger eller med en fiskestang. I kan også skifte fiskestangen ud med SUP-boardet og tage turen ned langs åen.
Charme forenes med komfort
Herfra kan I vende blikket mod lejligheden, der ligger i private rammer på 1. og øverste sal. I får et hjem med en indbygget charme, for plankegulvene løber forneden, mens smukke stuklofter pynter foroven, og dagslyset strømmer uforstyrret ind gennem sprossede vinduer. Hjemmet er samtidig fulgt med tiden, for det bærer tydeligt præg af løbende vedligeholdelse og moderne opdateringer; se eksempelvis det pæne køkken fra 2021.
Det er en god planløsning, der fordeler de 90 kvadratmeter. Turen starter i en fin entré med plads til bænk og opbevaringsløsninger, og herfra er der åbnet op til køkkenet, hvilket skaber en rar og luftig atmosfære. I køkkenet kan I også lave mad med frit udsyn til stuen på den anden side af entréen, så samtalen kan flyde frit mellem madlavningen og gæsterne omkring spisebordet. Til slut kommer to gode værelser, og skulle I ønske jer en større stue, kan I nemt sætte en væg op i det største værelse og udvide stuen med de resterende kvadratmeter.
I smørhullet mellem by og natur
I I Kærby finder I en adresse, hvor ro, kvalitet og beliggenhed går op i en højere enhed. Her bosætter I jer i et attraktivt og veletableret villakvarter, hvor stemningen er tryg og tilbagetrukket – næsten som en lille by i byen.
Samtidig er I blot cirka fire minutters gang fra Aalborgs levende byliv med caféer, specialbutikker og kulturoplevelser, når I ønsker at mærke pulsen. Fra adressen inviterer Østeråstien til både by og natur; mod nord leder den jer mod centrum, mens turen mod syd åbner for Østerådalens grønne og naturskønne omgivelser.
Hverdagen bliver ubesværet med kort afstand til banegården, daginstitutioner, skole og gode indkøbsmuligheder – alt sammen inden for bekvem rækkevidde
Fakta:
· Køkken installeret i 2021
· Kælder med friskluftsventiler og omfangsdræn
· Facade renoveret i 2025
· Klargjort til ladestander
· Træterrasse etableret i 2024
Fandt du dit nye hjem? Ellers skriv dig op i vores køberkartotek helt gratis, og vær blandt de første der får besked om nyheder der matcher dine boligønsker.
Opret mig i køberkartotekVæverensvej 20, 1., Kærby, 9000 Aalborg
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Andreas Uhrenholt Christensen
- Salg og vurdering
- [email protected]
- Telefon: 96 31 60 00
- Mobil: 91 23 08 92
- Kontakt os
