LÆKKER 2V’ER PÅ HELT ROLIG OG CENTRAL ADRESSE
· Fredelig adresse lige midt i storbyen
· Velindrettet lejlighed med store, gode rum
· Et stilrent hjem med indbygget komfort
· Dejlig terrasse mod den lukkede baggård
· Charmerende ejendom med lang historie
Du kan nu sætte det perfekte punktum for din boligjagt med nøglerne til denne toværelses lejlighed, som er både stor, velindrettet og fuld af komfort. Her får du hjemme i hjertet af det gamle Aalborg, mens du samtidig bor på en helt rolig adresse med afstand til det summende byliv.
Et moderne hjem i gamle rammer
Lejligheden er moderne og stilren i sin indretning, mens de ydre rammer emmer af sjæl og charme. Du flytter nemlig ind i en ejendom, der daterer sig helt tilbage til år 1900, og gennem årene har bygningen huset alt fra en kaserne til et fagforeningskontor og senest Aalborg Kunstpavillon, mens nabobygningen var hjemsted for byens første hospital. Ejendommen har altså haft mange spændende funktioner, indtil kommunen solgte den i 2007 – og i 2010-11 blev der så etableret en række lækre lejligheder i den historiske kulisse. I den forbindelse kan det nævnes, at der foregår en proces, hvor lejelejligheder overgår til ejerlejligheder; på nuværende tidspunkt gælder det tre lejligheder, hvoraf én allerede er solgt.
Dit nye hjem ligger i fred og ro med god afstand til gadebilledet, for lejligheden vender ind mod en hyggelig, lukket gård. Her kan du parkere din cykel i trygge rammer, ligesom du kan indrette en dejlig solkrog i forbindelse med hoveddøren, hvor du har brugsret til terrassen. Derudover får ejendommens beboere adgang til det store gårdmiljø Dansø, som folder sig ud på den anden side af lågen. Her får du et grønt åndehul, der samtidig giver dig direkte adgang til Danmarksgade på modsatte side.
Pæne materialer og rene linjer
De gode oplevelser fortsætter på den anden side af hoveddøren, hvor den toværelses lejlighed byder på hele 72 m2 med nogle store rum. Lejligheden er smagfuldt indrettet med rene linjer og gode materialer; se bare det massive egetræsgulv, der går igen fra soveværelset til opholdsrummet. Dertil kommer entréen og badeværelset, som prydes af granitklinker med gulvvarme under. Som endnu et stort plus blev der i 2024 indsat nye vinduer med 3-lags ruder; vinduerne er udstyret med såvel pudsebeslag som lydglas.
Turen starter i den rummelige entré, der er indrettet med kombineret vaske/tørremaskine. Herfra kan du tilgå samtlige rum: det pæne badeværelse med brus, det store soveværelse og det åbne opholdsrum, hvor køkken og stue ligger ud i ét – og takket være den åbne planløsning kan du uden problemer underholde dine gæster, mens der lægges sidste hånd på en lækker middag.
I storbyens bankende hjerte
Beliggenheden giver dig det bedste af to verdener, for her får du en rolig base med få skridt til bylivet. Hjemme i lejligheden mærker du intet til hverken trafikken eller byens leben, men samtidig kan du slentre direkte ud til en verden af kaffebarer, små butikker, stormagasiner og lækre restauranter. Gåafstand bliver et nøgleord i din nye tilværelse, for du har indkøb lige om hjørnet, der er ikke meget længere til nærmeste fitnesscenter, og til fods sætter du også kurs mod alt fra havnefronten til en hyggelig aften på Skråen. Det her er adressen til dig, der elsker at være en del af byen.
Fakta:
· Charmerende ejendom fra år 1900
· Lejligheder etableret i 2010-11
· Nye 3-lags vinduer fra 2024
· Badeværelse og entré med gulvvarme
· Alle hårde hvidevarer medfølger
Søndergade 20B, 9000 Aalborg
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Martin Lindhøj
- Indehaver – Projekt & Udlejningsansvarlig - Ejendomsmægler - MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 31 60 00
- Mobil: 30 32 85 04
- Kontakt os
