Historisk citylejlighed midt i gågaden med privat tagterrasse
• Sjælden citylejlighed med mange kvadratmeter i ét niveau
• Historisk ejendom fra 1828 med sjæl og atmosfære
• Stort JKE køkkenalrum i åben forbindelse med lys stue
• Familiegennemtænkt planløsning med fire værelser og to badeværelser
• Privat, sydvendt tagterrasse i gårdmiljø – direkte udgang fra køkken
• Ekstra fællesrum med bar og billiard samt stort opbevaringsrum
• Løbende opdateret med nyere gulve og køkken
• P-plads kan overdrages – en sjældenhed i centrum
Historisk arkitektur og klassisk atmosfære
Midt på gågaden ligger den enestående lejlighed i en af Aalborgs smukke historiske ejendomme fra 1828, hvor charmen er intakt og stemningen mærkbar. De originale skydedøre og små niveauskift giver karakter og personlighed – en ægthed, man ikke kan genskabe i moderne byggeri.
“Det særlige ved den her lejlighed er, at den er så stor og ligger i ét plan. Rumfordelingen fungerer fantastisk for en familie: Der er masser af plads til fællesskab omkring køkkenet, baren og stuen, men samtidig kan alle trække sig tilbage til egne værelser. Vi har været seks mennesker her uden nogensinde at føle, at det blev for småt. Det er en bolig med både sjæl, charme og plads”, fortæller sælger.
Storslåede opholdsrum med plads til alt
De store opholdsrum er boligens naturlige centrum. Køkkenet fra JKE er åbnet op og integreret med stuen, så det lange spisebord, køkkenøen og baren bliver samlingspunktet for alt fra hverdagsaftener til større selskaber. Her er gennemlysning fra begge sider af bygningen, hvilket giver en let og luftig atmosfære.
Fra køkkenet er der direkte udgang til den fantastiske tagterrasse – en privat og næsten sydlandsk oase, komplet skjult for indkig. Her leves sommerhalvåret med middag under åben himmel og rolige morgentimer, hvor byens puls føles langt væk, selvom gågaden ligger på den anden side af lejligheden.
Med fire soveværelser og to badeværelser fungerer lejligheden både til familie, gæster og hjemmearbejde. Den store volumen giver plads til både fælles ophold og privatliv, og boligen har vist sig særdeles velfungerende for selv større familier. Et ekstra plus er adgang til ejendommens fællesrum, hvor et stilfuldt billiard- og barområde giver mulighed for hygge, spil og større arrangementer uden at optage plads i selve lejligheden. Hertil kommer et praktisk opbevaringsrum samt mulighed for at overtage en p-plads tæt på i Vesterå.
Metropolnær beliggenhed
Fra hoveddøren træder man direkte ud i gågadens puls med specialbutikker, caféer, kultur og byliv få meter væk. Familiens teenagere elsker det ganske enkelt, da alle muligheder venter lige uden for hoveddøren, ligesom de voksne i husstanden nyder det kulinariske udbud lige om hjørnet med masser af spisesteder og vinbarer, og kulturtilbuddene står også i kø lige i nærheden. Men tilbage i boligen er man i sit eget univers: masser af lys og en stille tagterrasse, der gør hverdagen i centrum både overskuelig og indbydende.
Fakta om lejligheden
• Alarm installeret
• Fiberinternet
• Nyere trægulve i køkken og gang
• Flere vægge og gangforløb fjernet for bedre lys og flow
• To badeværelser – ét nyere og ét ældre, men funktionelt
• Lille ejerforening med lille kontingent til fællesudgifter
Bispensgade 27A, 1. tv., 9000 Aalborg
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Jette Gudiksen
- Indehaver - Ejendomsmægler MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 31 60 00
- Mobil: 23 41 64 14
- Kontakt os
