Gennemført og elegant villa midt i Hasseris Villaby
• Sjældent udbudt villa midt i den smukke Hasseris Villaby
• Ugeneret beliggenhed mellem Rosenlunden og grønne arealer
• Smuk hall med restaureret trappe som arkitektonisk omdrejningspunkt
• To højloftede stuer en suite med sildebensparket og brændeovn
• Elegant køkken og lys havestue med tæt kontakt til haven
• Perfekt indrettet førstesal med masterafdeling og eksklusivt badeværelse
• Stor, solrig og lukket have samt nyere dobbeltgarage
En sjælden beliggenhed med ro, luft og privatliv
På Strøybergsvej udbydes en villa, der forener klassisk Hasseris-arkitektur med en konsekvent og smagfuld modernisering. Beliggenheden er både central og usædvanligt tilbagetrukket, omgivet af Rosenlunden på den ene side og kommunale friarealer på den anden. Dermed opstår en særlig fornemmelse af luft, åbenhed og privathed.
Villaen byder velkommen i en imponerende hall, hvor blikket straks fanges af den elegante trappe til førstesalen. Trappen er nænsomt restaureret og fremstår i dag som et arkitektonisk statement i sig selv. Den er hvidmalet, med sort gelænder og eksklusive løber, der understreger husets herskabelige udtryk. Hallens materialevalg og proportioner sætter tonen for resten af boligen og vidner om en gennemført renovering, hvor intet er overladt til tilfældighederne:
“Vi har ikke lagt fingre imellem i den renovering, der er lavet. Hver gang vi har opdaget noget i et gammelt hus om dette, så har vi grebet det fuldstændig grundlæggende an og tilført det en høj detaljegrad”, fortæller sælger.
Stuer en suite med atmosfære og plads til samvær
Stueetagen rummer to højloftede stuer en suite med klassiske sildebensgulve. Opholdsstuen fremstår varm og indbydende med brændeovn og rolige proportioner, mens spisestuen tilbyder generøs plads til langbord og gæster. Det er rum, der fungerer lige så naturligt til hverdagen som til de større sammenkomster.
“Vi har fået åbnet op, sådan at køkken, spisestue og havestue hænger sammen i ét stort rum. Vi ville lade lyset kunne strømme igennem huset, så du får et bedre flow igennem det”, forklarer sælger.
Havestuen tilfører udover lyset og en fin kontakt til haven, mens køkkenet er udført med et elegant, møbellignende udtryk, hvor materialevalg og detaljer er nøje afstemt. Samlet opleves det lyst, sammenhængende og indbydende.
Førstesal med ro, komfort og eksklusive detaljer
På førstesalen findes en velindrettet værelsesafdeling med et roligt master-soveværelse, walk-in-område og et eksklusivt, nyere badeværelse. Badeværelset er udført med smukke sildebensklinker, som skaber en arkitektonisk sammenhæng til hallen. De øvrige værelser er lyse, regulære og anvendelige til både børn og gæster. Desuden anvendes det rumlige repos som lille kontorplads, og begge karnappen ud mod vejen er restaureret i forbindelse med udskiftning af vinduer og beklædt udvendigt med zink.
Gennemført kvalitet inde som ude
Renoveringen omfatter ikke kun det æstetiske. Vinduer er løbende udskiftet, hulmure er isoleret, loftet er efterisoleret, fuger er udskiftet udvendigt, og førstesalens originale gulve er nænsomt afrenset og lysnet. Hver forbedring er udført grundigt og med respekt for husets oprindelse.
Haven er stor, solrig og ugeneret med terrasse og plæne, som skaber ideelle rammer for udeliv, leg og afslapning. Som en naturlig forlængelse af ejendommen er der opført en nyere garage på ca. 45 m² med plads til to biler samt opbevaring, udført i et formsprog, der harmonerer smukt med villaen.
Her udbydes kort sagt en ejendom, hvor æstetik, kvalitet og funktionalitet går op i en sjælden helhed. Det er et hjem, der tydeligt bærer præg af omtanke, konsekvens og kærlighed til detaljen.
Fakta om boligen
• Villaen er løbende og grundigt renoveret med fokus på helhed, kvalitet og langtidsholdbare løsninger
• Planløsningen er markant ændret, så køkken, spisestue og havestue i dag fremstår som ét stort, lyst opholdsrum
• Stort, moderne badeværelse på 1. sal med badekar og sildebensklinker, udført efter alle kunstens regler
• Sildebensklinker går igen i hall og skaber en arkitektonisk rød tråd
• Ensartede gulve i opholdsrum, hvor tidligere niveauforskelle er fjernet
• Originale fyrretræsgulve på 1. sal er afrenset og lysnet
• Trappen er restaureret, åbnet op mod 1. sal, malet hvid med sort gelænder og ny løber
• Stort set alle vinduer er udskiftet løbende inden for de seneste år
• Huset er hulmursisoleret og loftet efterisoleret
• Udvendige fuger er udskiftet i hele huset
• Nye installationer og rør i forbindelse med badeværelsesrenoveringen
• Ny garage fra ca. 2021 på ca. 45 m² med plads til to biler, cykler og opbevaring
• Stor kælder med stort bryggers med egen indgang
• Bad i kælderen og masser af disponible rum til vinkælder, motionsrum, opbevaring m.v.
Strøybergsvej 21, Hasseris, 9000 Aalborg
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Frank Andersen
- Indehaver - Ejendomsmægler MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 31 60 00
- Mobil: 51 95 60 00
- Kontakt os
