Nyhed

Penthouselejlighed i Aabybro – interesseret i bytte med sommerhus/grund

Aabybro Centret 7, 6. 1., 9440 Aabybro - Billed

• Enestående penthouse som eneste bolig på etagen
• Panoramaudsigt fra alle rum og kig langt ud i horisonten
• Flere private og solrige terrasser med sol både ved solopgang og solnedgang
• Master suite med walk-through-closet og eksklusivt badeværelse
• Store, lyse opholdsrum med udgang til flere solrige terrasser
• Master bedroom med walk-in og direkte adgang til eksklusivt badeværelse
• Gennemgående kvalitetsløsninger, gulvvarme og specialtilpasset inventar
• Elevator i ejendommen og privat p-plads medfølger
• Indkøb, skole og fritidstilbud lige nedenfor ejendommen

En bolig, hvor udsigten er en del af indretningen
Denne penthouselejlighed ligger helt øverst og helt for sig selv uden naboer. En sjælden kvalitet, der giver en oplevelse af at bo i sit eget private hjem, blot i penthouse-format.

“Selvom det er en lejlighed, føles det som vores helt egen bolig. Der er ingen ovenpå, ingen ved siden af, og når man kommer op, er det bare vores. Man glemmer faktisk helt, at man bor i en lejlighed i et centerbyggeri,” fortæller sælger.

Fra første skridt ind i boligen mærkes roen, lyset og den luftige atmosfære. Store vinduespartier fra gulv til loft trækker dagslyset ind fra alle sider og gør udsigten til en aktiv del af indretningen året rundt. Her følger du årstidernes skiften, når landskabet ændrer farve, og byen ses på afstand uden at forstyrre privatlivet.

Storslået opholdsrum med udsigt over byen
Boligens naturlige samlingspunkt er det imponerende køkkenalrum og stuen, hvor rummet åbner sig med et exceptionelt lysindfald fra både facadevinduer og ovenlys. Her er loftshøjden, udsigten og materialevalget i perfekt balance.

Køkkenet er udført med inventar fra JKE, som også går igen på badeværelser, i bryggers og garderobe som en gennemgående, stilren løsning, der skaber ro og sammenhæng. Køkkenøen er gennemtænkt ned til mindste detalje med opbevaring på begge sider, så køkkenfunktionen diskret træder i baggrunden, når du opholder dig i stuen.

Her er desuden armatur med både kogende vand og danskvand, og under køkkenets sokkel er der indrettet plads til robotstøvsuger – skjult, men praktisk. Fra køkkenalrummet er der direkte udgang til en sydvendt terrasse.

To terrasser med sol hele dagen
Penthouselejligheden byder på to forskellige uderum, hver med sin egen kvalitet.
Den store terrasse med udgang fra både stue og soveværelse er boligens wow-faktor – med frit udsyn, glasafskærmning og masser af privatliv. Her nyder man roen, udsigten og fornemmelsen af at være hævet over byen. Samtidig giver terrassen ved køkkenalrummet en mere intim ramme om hverdagen, og den er ideel til hverdagsbrug, kaffe i solen og udeliv med nem adgang til køkkenet.

Privat masterafdeling med himmelkig
Master bedroom er indrettet som en eksklusiv suite med walk-through-closet og direkte adgang til badeværelse. Her er rummelig bruseniche med ovenlys, så dagslyset falder direkte ned fra himlen, og det er ifølge sælger en detalje, der virkelig mærkes i hverdagen. Ovenlys og lysskakte går igen flere steder i boligen, herunder over køkkenet, i entréen og på badeværelset, og det bidrager til det smukke, naturlige lys, som også mærkes på de mørke måneder.

I den modsatte ende af lejligheden findes yderligere to regulære værelser samt endnu et badeværelse, hvilket giver en ideel opdeling mellem privat afdeling og børne-/kontor- eller gæsteafdeling.

Gennemtænkte løsninger hele vejen rundt
Bryggerset er usædvanligt veludført for en lejlighed og byder på både bordplads, skabe fra gulv til loft, separat fryser, køleskab og eget vindue med udsigt. Inventar og materialer matcher resten af boligen, hvilket understreger den konsekvente kvalitet. Overalt i boligen er der gulvvarme, smukke parketgulve og komfort i fokus uden synlige radiatorer og med et godt indeklima med Genvex, der opleves både behageligt og stabilt.

Central beliggenhed med alt lige ved hånden
Lige nedenfor ejendommen ligger Aabybro Centret med et bredt udvalg af indkøbsmuligheder – herunder Meny, Rema 1000, Imerco og Bog & Idé samt flere specialbutikker. Skole, DGI-hus med motions- og fritidstilbud samt svømmehal ligger få skridt fra ejendommen, hvilket gør beliggenheden både bekvem og attraktiv i hverdagen.

Fakta om boligen
• Eneste lejlighed på etagen
• Elevator i ejendommen
• Privat parkeringsplads medfølger ved bygningen
• Mulighed for carport med el-ladestander ifølge sælger (under etablering)

Aabybro Centret 7, 6. 1., 9440 Aabybro

        Bestil fremvisning

        Bestil salgsmateriale

        Kontakt os