EN HELT FANTASTISK OG FREDELIG OASE LIGE MIDT I STORBYLIVET
· Et gennemført hjem fuld af wow-oplevelser
· Flot renoveret lejlighed med indbygget komfort
· Blotlagte bjælker, ovenlys og lofter til kip
· Vestvendt tagterrasse med masser af sol og grøn udsigt
· Ingen overboer: privat og tilbagetrukket
Måske ser I, at adressen hedder Vesterbro, og I er allerede ved at afskrive en fremvisning, fordi det lyder som alt andet end en rolig beliggenhed, men vi lover jer, at I skal ud og se nærmere på en helt fredelig oase trods den centrale placering. Gemt væk fra byens larm og med fri udsigt til grønne omgivelser ligger denne fantastiske lejlighed, der vil begejstre selv de mest kræsne købere!
En unik ro i hjertet af storbyen
I overtager en lejlighed, der er lidt udover det sædvanlige, for den byder på en lang liste af særlige kvaliteter, som man sjældent finder samlet i én pakke. Ikke nok med at lejligheden er lys, lækker og gennemrenoveret i 2017, så kan den også prale af alt fra sin egen garage til et fantastisk uderum; den solrige tagterrasse er meget mere end en klassisk altan, for her får I god plads til at samle folk og til at nyde udelivet. Og så er der det helt særlige ved lejligheden, at den ligger midt i byen, men det mærker I ikke, for den ligger samtidig tilbagetrukket, og det er unikt, at så central en adresse kan være så rolig.
I ankommer til Vesterbro, hvor bylivet suser forbi, men vend det ryggen, tag turen gennem porten og træd videre ind i den hyggelige baggård, hvor I bliver mødt af toppede brosten og det store, bevaringsværdige kastanjetræ – sikke en charmerende velkomst! Her mærker I straks den ro, der kun bliver endnu mere tydelig, som I bevæger jer op ad trappen mod jeres hoveddør – og når I først træder over dørtærsklen, er byen glemt. Der er stille og roligt i det dejlige hjem, og roen følger med jer ud på tagterrassen, hvor I tilmed kan nyde udsigt til de store, grønne trækroner på Almen Kirkegård.
Al den fred og ro kan dog hurtigt skiftes ud med kultur og caféer, når byen kalder. I skal blot tage turen ud på Vesterbro, som leder jer mod indkøb, takeaway og et centrum, der frister med små kaffebarer, en aften i teatret og alt, hvad storbyhjertet begærer.
En gennemført boligoplevelse
I flytter ind i en charmerende ejendom fra 1895, og som et stort plus har lejligheden sin egen private indgang. En trappe leder jer altså direkte til ugenerede omgivelser på 1. og øverste sal, hvor I bor helt uden overboer og uden lyd fra underboer. Her træder I indenfor til den ene wow-oplevelse efter den anden, for lejlighedens 132 m2 er sat i stand med lækre løsninger og sans for detaljen. Det bliver kærlighed ved første blik, når I går fra entréen og videre ind i det åbne leverum, hvor loftet er ført til kip, hvor lyset strømmer ned gennem store ovenlysvinduer, og hvor I uden problemer kan samle familie og venner.
Lejligheden blev smagfuldt renoveret fra A-Z i 2017, så den er fuld af komfort. Her er gennemgående gulvvarme under de hvidolierede egetræsgulve, og der er dæmpbare spots i lofterne, hvor der i stuen er opsat akustikplader. Derudover er der Vola-armaturer i bad og køkken, mens Designa-køkkenet også står med sortbejdsede egefronter, et amerikanerkøleskab og en dampovn.
Gode løsninger findes overalt. I entréen gemmer sig et integreret bryggers bag store skydelåger; her er både garderobe, vasketøjskurve, vaskefaciliteter, el og hylder til opbevaring. Dertil får I et hyggeligt kvistværelse, et velindrettet badeværelse og et kæmpestort soveværelse, hvor I tydeligt fornemmer, at der er sat i stand med respekt for den oprindelige charme; loftet er ført til kip, blotlagte bjælker sætter prikken over i’et, og her desuden indbyggede kommoder og walk-in. Til slut kommer også en hems med ovenlys og plads til hjemmekontoret.
Fred, ro og grøn udsigt på tagterrassen
Lyset strømmer ind i køkkenet gennem de mange foldedøre, som samtidig åbner helt op til tagterrassen og skaber en flydende overgang mellem inde og ude. I sommerhalvåret vil jeres uderum altså føles som en direkte forlængelse af boligen, og en Somfy-markise kan køres ud og overdække hele terrassen, hvilket udvider sæsonen. Herude venter en masse privatliv, sol i alle dagens bedste timer og en hyggelig udsigt til alt det grønne.
Det kan desuden nævnes, at I bliver en del af en velfungerende ejerforening med gode parkeringsfaciliteter i gården, hvor I tilmed får jeres egen garage.
Fakta:
· 132 m2 blev gennemrenoveret i 2017
· Gulvvarme og Designa-inventar
· Somfy-markise på vestvendt tagterrasse
· Mulighed for tilkøb af stuelejlighed
· Tilhørende garage i gården
Vesterbro 29D, 9000 Aalborg
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Claus Bols Egested
- Salg og vurdering
- [email protected]
- Telefon: 96 31 60 00
- Mobil: 29 75 26 01
- Kontakt os
