Arkitekttegnet 2-værelses lejlighed med vestvendt altan og panorama til Limfjorden og Aalborgs skyline
· Gennemført moderne 2-værelses med optimal og indbydende planløsning
· Vestvendt altan med smuk udsigt til vandet og solrige aftentimer
· Gulvvarme i alle rum
· Adgang til attraktivt kanthus – ideelt til selskaber og særlige øjeblikke
· Depotrum og cykelparkering inkluderet
· Beliggende direkte ved vandet i populære og nye Stigsborg
· Kort afstand til Limfjorden, Stigsparken og Aalborgs pulserende byliv
Stilren bolig med gennemtænkt planløsning og luksuriøs komfort
På 3. sal i det eftertragtede Stigsborg-område åbner denne elegante 2-værelses lejlighed sig med en planløsning, der er skabt til moderne liv. Hver kvadratmeter er udnyttet til fulde, hvor rene linjer, store vinduespartier og et smukt lysindfald skaber en harmonisk helhed.
Boligens hjerte udgøres af det åbne opholdsrum, hvor køkken og stue smelter sammen i en naturlig og flydende overgang. Her er plads til både hverdag og gæstfri rammer, mens udsigten til vandet konstant fungerer som et levende bagtæppe. Soveværelset er roligt placeret roligt med frit udsyn mod nord. Gulvvarme i alle rum sikrer en ensartet og behagelig temperatur og de smukke trægulve tilfører varme til de lyse, hvide rum med god loftshøjde.
Udsigt, sol og udeliv
Fra opholdsrummet trædes direkte ud på den vestvendte altan, hvor aftensolen og udsigten over Limfjorden skaber en helt særlig stemning. Her opleves årstidernes skiften på tætteste hold fra stille sommeraftener med gyldne refleksioner i vandet til klare vinterdage med udsigt til Aalborgs karakteristiske skyline. Altanen fungerer som et ekstra rum i de varme måneder, og det er en oplevelse at følge med i livet på fjorden herfra.
Eksklusive fællesfaciliteter og praktiske løsninge
Ejendommen tilbyder mere end blot en bolig. Det populære kanthus giver mulighed for at invitere til større sammenkomster, hvad enten det er fødselsdage, familiefester eller særlige begivenheder, hvor rammerne gerne må være ud over det sædvanlige. Der er derudover gæstelejligheder, som kan bookes. Endelig er der også indkøbt både paddlebords og kajakker, som man kan bruge frit.
Til boligen medfølger depotrum og cykelparkering, hvilket sikrer en praktisk og velfungerende hverdag, hvor funktionalitet og æstetik går hånd i hånd.
Stigsborg byder på natur, vand og byliv i perfekt balance
Stigsborg er ikke blot en adresse. Det er en ny måde at bo på. Her forenes moderne byliv med naturens ro i en bydel, der er skabt med fokus på livskvalitet. Fra boligen er der direkte adgang til Stigsparken, hvor grønne områder, slyngede stier og åbne landskaber inviterer til både aktivitet og fordybelse. Samtidig er vandet altid nærværende, med kun få skridt til Fjordpladsen, badefaciliteter og rekreative oplevelser langs Limfjorden.
Hverdagen bliver let med indkøbsmuligheder, bager og kommende skole- og fritidsfaciliteter i nærområdet. Og når byens puls kalder, ligger Aalborgs centrum blot en kort tur væk med endnu bedre forbindelser i sigte med den kommende cykel- og gangbro over fjorden.
Et hjem, der forener ro, kvalitet og oplevelser
Stigsborg Brygge 143 er en bolig for den kvalitetsbevidste køber, der ønsker en stilren base med udsigt til vandet og direkte adgang til både natur og by. Her leves livet i et tempo, hvor der er plads til at nyde tilværelsen uden at give afkald på hverken komfort eller bekvemmelighed. En sjælden kombination af beliggenhed, arkitektur og livsstil samlet i én gennemført lejlighed.
Stigsborg Brygge 143, 3. mf., 9400 Nørresundby
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Jette Gudiksen
- Indehaver - Ejendomsmægler MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 31 60 00
- Mobil: 23 41 64 14
- Kontakt os
