Moderne kvalitetsvilla med fantastisk kælder og værksted i familievenligt kvarter
· Gennemgribende renoveret bolig fra 1966
· Køkken fra 2016 og moderniserede badeværelser
· Renoveret underetage fra 2023
· Vinduer skiftet i 2015
· Stor, isoleret garagebygning med værksted
· Lukket og børnevenlig have med flere terrasser
· Eftertragtet beliggenhed nær skole, indkøb og Aalborg C
Indflytningsklar og vedligeholdelsesfrie løsninger
Denne klassiske villa fra 1966 har gennemgået en omfattende modernisering med gennemtænkte løsninger. Resultatet er et indflytningsklart hjem med god plads til familielivet, moderne komfort og en gennemført kvalitet, der mærkes overalt.
Gennem årene er huset løbende blevet opdateret, så både den indvendige og udvendige stand fremstår særdeles velholdt. Facaderne er vandskurede og nymalet, vinduerne er udskiftet til vedligeholdelsesvenlige kvalitetsvinduer, og størstedelen af boligen er moderniseret med fokus på både funktionalitet og æstetik. Dertil kommer nyere installationer, opdateret el, et nyt tag, udskiftede rør og kloakforhold, som bidrager til en tryg og bekymringsfri hverdag.
Lyse opholdsrum og moderne familieliv
Boligens hjerte er det indbydende køkkenalrum og den tilstødende stue, hvor store vinduespartier inviterer dagslyset indenfor og skaber en behagelig forbindelse til haven. Køkkenet blev etableret i 2016 og fremstår moderne og velindrettet med gode arbejdsforhold, masser af opbevaring og plads til familiens naturlige samlingspunkt omkring køkkenøen.
Fra stuen er der direkte udgang til den hævede terrasse, hvor solen og udsigten over haven kan nydes i rolige omgivelser. Huset rummer desuden tre gode værelser i stueplan samt et flot badeværelse, der ligeledes er moderniseret som en naturlig del af boligens samlede opgradering.
Underetage med ekstraordinære muligheder
En af ejendommens helt store styrker er den veludnyttede underetage, som blev gennemrenoveret i 2023. Her er der blandt indgang til et stort bryggers med god arbejdsplads og opbevaring, et rummeligt hobby- eller kontorrum samt yderligere disponible rum, som giver familien masser af fleksibilitet.
Sælger fremhæver især de mange anvendelige kvadratmeter som noget, de kommer til at savne:
"Vi kommer aldrig til at bruge 20 m² på et bryggers og næsten 30 m² på et hobbyrum igen. Det er simpelthen luksus i hverdagen", fortæller sælger.
Underetagen suppleres af et ekstra badeværelse og gode opbevaringsmuligheder, hvilket gør huset særdeles attraktivt for den aktive familie.
Børnevenligt kvarter med stærkt naboskab
Vestavej ligger i et roligt og veletableret villakvarter, hvor de senere års generationsskifte har skabt et særdeles familievenligt miljø. Her er børn i alle aldre, trygge veje og gode stisystemer, som gør hverdagen nem.
"Der er børn over det hele. Vores søn har klassekammerater lige omkring sig, og han har kunnet cykle trygt til skole alene siden børnehaveklassen", fortæller sælger.
Samtidig bor I tæt på både skole, institutioner, indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter og Aalborgs centrum, hvilket gør beliggenheden attraktiv for både børnefamilier og par, der ønsker en nem og bekvem hverdag.
Fakta om boligen
· Køkken fra 2016
· Vinduer er skiftet i 2015 og er trelagsvinduer fra Idealcombi med en slidstærk aluminiumsyderside og minimal vedligeholdelse.
· Underetage er renoveret i 2023
· Opdaterede installationer, rør og kloakforhold
· Stor isoleret garage med flot værksted med elektrisk port og akustiklofter
· Integreret garage i underetage – brugbar og brugt til cykelparkering og opbevaring i dag
· Integrerede højtalere i stue og køkkenalrum
· Intelligent lysstyring med sluk-alt-kontakter
· Fodpaneler med varmerør (varmepaneler) i stueplan
· Gulvvarme i de rum med klinker. Rum med trægulve har varmepaneler. I underetagen er der gulvvarme i alle opholdsrum.
· Ventilation med varmegenindvinding, der ventilerer stue, badeværelser og hele kælderen.
· Taget er skiftet i 2018 til Eternittag
· Kældervæggene er indvendigt isoleret med Leca fra huset var nyt. Det giver en tør kælder hvor der aldrig har været fugt eller dårlig lugt.
Vestavej 14, 9200 Aalborg SV
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Claus Bols Egested
- Salg og vurdering
- [email protected]
- Telefon: 96 31 60 00
- Mobil: 29 75 26 01
- Kontakt os
