FERIEBOLIG I EFTERTRAGTEDE KRYLE KLIT

Granlien 7B, 9492 Blokhus - Billed

· Tæt på Vesterhavets brusende bølger
· Kuperet terræn og skov ned til vandet
· Stor grund med fælles bålplads og shelter
· Populært område fuld af aktiviteter
· Egen sydvendte terrasse og store, grønne friarealer

Slap helt af i den rolige atmosfære
I Kryle Klit, der løber med prisen for Blokhus' mest populære område, møder skoven havet, og roen kombineres med aktiviteter for hele familien. På en så skøn beliggenhed finder I denne perle af en ferielejlighed – et perfekt tilflugtssted for naturelskere og livsnydere. Den er nemlig lige, som den skal være: pæn, lys og klar til at danne ramme om hyggelige stunder. De indbydende kvadratmeter er velindrettede, og så er der lavet såvel køkken som bad og tag. På den måde kan I ved ankomst sænke skuldrene, trække den friske luft helt ned i maven og straks tage hul på de langsomme feriedage.

Lyse, veludnyttede kvadratmeter
I stueplan strækker opholdsrummet sig fra den ene ende til den anden over stue og køkken. Således finder sollyset fra syd nemt vej ind i det behagelige samlingspunkt. Omgivelserne er i forvejen dejligt lyse, og udgangspunktet er derfor særdeles godt: Her kan I godt glæde jer til at indtage kaffen ved spisebordet, mens duften af nybagt kage breder sig ud i alle kroge, efterfulgt af et par timer på langs i sofaen. Planløsningen rummer yderligere et brusebadeværelse foruden to værelser på førstesalen, hvor nattesøvnen kan nydes med kig til den klare stjernehimmel.

Sol, bålhygge og meget mere
Også udenfor er scenen sat for at skabe uforglemmelige ferieminder. Ved at trække døren til side kan I bevæge jer ud til sommer og sol på den sydvendte terrasse. I de lyse, lune måneder får I altså hurtigt mange timer til at gå herude med morgenmad under den blå, skyfri himmel, der glider over i langsomme eftermiddage, mens lækker grillmad og kølige drikkevarer i de sidste, gyldne stunder sætter punktummet for én ud af talrige mindeværdige feriedage.

Store, grønne friarealer slår ring om den misundelsesværdige grund, der byder på lidt af hvert. Til ejerforeningen hører nemlig både en bålplads og et shelter, der opfylder alle friluftsmenneskets ønsker. Der er således alt, hvad hjertet måtte begære af åbne omgivelser, plads og ro omkring ejendommen. I det mere praktiske hjørne har beboerne også et redskabsskur til deres rådighed.

Fantastisk område: Velkommen til Kryle Klit
Sommerhuset ligger i et område præget af kuperet terræn, hvor stier snor sig gennem skov og klit, helt ned til vandkanten. På den måde skal I ikke bevæge jer langt væk for at hoppe i Vesterhavets blå bølger, som kysser det fine, hvide sand ved Blokhus Strand, der markerer sig som en af Nordeuropas bedste strande. Derudover vil navnet 'Kryle Klit' sikkert vække genklang, for dette er uden tvivl Blokhus' mest eftertragtede område, og med al den smukke natur, forstår man godt hvorfor.

Fredeligt og fuld af liv
Sidst, men ikke mindst, må man sige, at I får det bedste af begge verdener. En udtalt ro sænker sig over omgivelserne, samtidig med at området summer af liv. Det skyldes, at Blokhus er en særdeles aktiv by, hvor kunstforedrag, musiske indslag og Skulpturparken bidrager til en perlerække af oplevelser. Der er også noget for både store og små, da Fårup Sommerland kan lokaliseres 3,5 kilometer væk, ligesom I endnu tættere på finder aktivitetsparken Fun Art.

Fakta:
· God lejeindtægt ved udlejning
· Varmepumper i ejendommen
· Istandsat bad, køkken og tag
· Redskabsskur på grunden
· I en rolig, men aktiv by

Granlien 7B, 9492 Blokhus

        Bestil fremvisning

        Bestil salgsmateriale

        Kontakt os

        Ejendom 1
        Køkken
        Køkken
        Stue
        Køkken
        Stue
        Stue
        Stue
        Værelse
        Stue
        Værelse
        Værelse
        Badeværelse
        Værelse
        Terrasse
        Ejendom 1
        Ejendom 1
        Ejendom 1

        Granlien 7B, 9492 Blokhus

        Granlien 7B, 9492 Blokhus - Billed
        Granlien 7B, 9492 Blokhus - Billed
        Ejendom 1
        Køkken
        Køkken
        Stue
        Køkken
        Stue
        Stue
        Stue
        Værelse
        Stue
        Værelse
        Værelse
        Badeværelse
        Værelse
        Terrasse
        Ejendom 1
        Ejendom 1
        Ejendom 1
        Granlien 7B, 9492 Blokhus - Billed
        Granlien 7B, 9492 Blokhus - Billed