ARKITEKTUR OG NATUR I EN SJÆLDEN FORENING
· Betagende udsigt over naturen fra alle rum
· Fire værelser med oplagt forældreafdeling
· Stort leverum med indbygget, muret pejs
· Nyd livet på den sydvestvendte terrasse
· Hus omkranset af 240 graders skov
Nu kan I rykke feriefornemmelserne ud i en liebhaverbolig, hvor naturen ikke blot er til stede, men hvor den spiller hovedrollen og fylder rummene, lyset, luften, hele oplevelsen. En bolig, hvor dagen begynder med udsigt til skov og sø, og hvor dyrelivet bevæger sig roligt forbi vinduerne, som var det den naturligste ting i verden. Rådyr, egern, fasaner og ræve er daglige gæster, og stilheden brydes kun af vindes bløde bevægelser i trækronerne.
Med naturen som jeres nærmeste nabo
Ejendommen er tegnet af C.F. Møller Tegnestue og fremstår som et studie i, hvordan arkitektur og landskab forenes på fineste vis. Her følges form og funktion ad, ikke som modsætninger, men som naturlige forlængelser af hinanden. Med et samlet bebygget areal på 231 m2 – heraf 188 m2 bolig, 13 m2 udhus og 30 m2 dobbeltcarport – er huset både gennemtænkt og generøst. De bløde linjer i terrænet afspejles i arkitekturen, og overalt er materialerne valgt for at skabe sammenhæng med omgivelserne.
Den syd- og vestvendte gårdhave er omkranset af en muret mur med zinkbelagt top. Her finder I både læ og sol, mens den 80 m2 store Ipe-hårdtræsterrasse trækker huset helt ud på kanten af naturen. En mindre solterrasse på 12 m2 i samme eksklusive kvalitet danner en intim hyggekrog lidt længere ude, hvor I kan følge lyset, når dagen glider mod aften.
Udsigten er betagende og opleves i fuld format, uanset hvor I står. Skoven omfavner ejendommen i en 240 graders bue, og for foden af træerne ligger den lille sø som et blankt spejl, der indfanger himlen. Det er en ejendom, hvor naturen ikke blot ses, men mærkes – i lyset, i materialerne og i rytmen af dagen.
Lys, luft og tidløst design
De indre rammer præges ligeledes af lys, luft og rummelighed, og den arkitektoniske præcision mærkes i de små detaljer: i dørenes tyngde, i de bløde buer på køkkenets fronter og i grebenes diskrete elegance. Køkken, bad og inventar er udført af Wiinblad-køkken i klassisk design med skuffer og låger i højtrykslaminat, mens de to badeværelser prydes af glasbordplader med integreret vask, der er importeret fra Italien.
Fire værelser giver god plads til såvel familie som gæster, og det ene er indrettet som et oplagt forældresoveværelse med tilhørende walk-in-closet. Hertil kommer et bryggers, et badeværelse og et gæstebadeværelse, mens hjemmets naturlige samlingspunkt er det åbne leverum, hvor køkken og stue smelter sammen i ét.
Gennem de brede vinduespartier trækker landskabet sig med helt ind i hjemmet som et levende bagtæppe, der skifter karakter med årstiderne: Om foråret spirer det hele omkring huset, om sommeren leves dagene udendørs, om efteråret ændres farverne for hvert vindpust, og om vinteren dækkes alt af sne, mens varmen fra pejsen samler jer indenfor.
Et liv i bevægelse: tæt på alt det, der betyder noget
Beliggenheden er ganske enkelt uovertruffen med skovens grønne dybder på alle sider og direkte adgang til Blokhus Plantage, som grænser op til Klitheden Syd. Dagen begynder ofte med dug i græsset og lyden af fugle i trækronerne, og når eftermiddagen falder på, kalder stierne på løb, cykling og lange, rolige gåture i de naturskønne omgivelser.
Indkøbene klares nemt her i Hune, hvor I kan handle frisk fisk og grønt lokalt, mens Blokhus’ feriestemning og livlige byliv folder sig ud knap tre kilometer fra adressen. Fortsætter I endnu et par minutter, når I Vesterhavet og ikoniske Blokhus Strand, bred og lys, der strækker sig hele vejen fra Rødhus Strand mod syd til Saltum Strand i nord.
Fakta:
Arkitekttegnet fritidshus fra 2005
Wiinbad, Dorma, Ipe terrassebrædder
Sydvestvendt gårdhave på 190 m2
Klos op ad Blokhus Plantage
Tre kilometer fra Blokhus’ bymidte
Klitheden Syd 14, Hune, 9492 Blokhus
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Lars Dae Høj
- Ejendomsmægler MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 73 20 00
- Mobil: 23 82 47 47
- Kontakt os
