FAMILIENS SAMLINGSPUNKT I FERIELANDSKABET VED BLOKHUS
· Lyst og venligt fritidshus med komfort
· Plads til feriedage med venner og familie
· Skønt anneks med mange sovepladser
· Sol og privatliv på de dejlige træterrasser
· På gåben til stranden og bylivet i Blokhus
Er I på udkig efter det sted, der kan danne ramme om de næste mange års ferieminder? Et sted, hvor der er rigelig plads til at samle både børn, børnebørn og venner til feriedage ved vandet? Så står vi klar med nøglerne til jeres nye fristed, for i gåafstand fra både stranden og bylivet i Blokhus udbyder vi nu et rigtig dejligt fritidshus – et hus, som ligger i selskab af et stort anneks til gæsterne.
Et fristed for hele familien
Her er et fritidshus, der er som skabt til at agere samlingspunkt. Der er rigeligt med sovepladser – til to familier såvel som til flere generationer. I overtager nemlig et lyst og indbydende træhus med byggeåret 2011, og så overtager I samtidig et anneks, der er lidt udover det sædvanlige. Der er tale om det oprindelige sommerhus, som i 2011 blev renoveret og forvandlet til et skønt anneks med mange ekstra sovepladser. Her får I bl.a. to værelser, et opdateret badeværelse, et tekøkken og en opholdsstue, hvor I kan indrette jer med alt fra bordtennis til hjemmebiograf, hvis I har større teenagebørn, der ønsker sig deres egen base.
Et flot helhedsindtryk møder jer, når I drejer ind på grunden, for både fritidshuset, udhuset og annekset præsenterer sig med mørke træfacader – og solceller sætter prikken over i’et på selve huset, mens annekset er udstyret med en varmepumpe fra 2024. Uanset hvor I kigger hen, bliver I mødt af velholdte rammer; alt fremstår lyst og indbydende, og I skal stort set ikke løfte en finger, før I kan læne jer tilbage med gode bøger i sofaen eller en lækker middag på terrassen.
Det lyse træværk går igen fra annekset til huset – og det er med til at skabe den helt rette sommerhusstemning. Huset byder på 83 velindrettede kvadratmeter fordelt på en entré med skabsplads, et stort badeværelse med vaskesøjle, to fine værelser og et åbent opholdsrum under loft til kip. En trappe viser herfra vej mod hemsen, hvor familiens yngste medlemmer kan indrette sig med nogle hyggelige sovepladser.
Når I ikke selv skaber gode minder i de dejlige rammer, er der desuden et stort potentiale for udlejning.
Lad udelivet blomstre
Graderne stiger stødt, sommeren banker på, og I kan med det samme slå døren op til nogle fantastiske dage i haven. Sommerhusliv er lig med udeliv, for så snart vejret tillader det, rykker man samværet ud i solen, ud på terrassen og ud på græsset. Det er derfor heldigt, at jeres skønne fritidshus kommer i selskab af en lige så skøn have.
I kan indrette jer med bålfad til snobrødsbagning, og I kan indvie græsplænen med stangtennis, petanque og alverdens andre havespil. Med en grund på hele 1.250 kvadratmeter er der rigelig plads til både afslapning og aktiviteter – og når I trænger til at slappe af, står træterrasserne til rådighed. I får en ugeneret terrasse, der ligger badet i sol fra syd, og I finder en hyggelig aftenterrasse mod vest. Ejendommen ligger højt i landskabet, så fra terrassen kan I nyde et herligt kig ud over bakker, hustage og klitter i horisonten.
En levende ferieby ved Vesterhavet
Den gode fortælling fortsætter, når vi skriver næste kapitel, som handler om beliggenheden. Blokhus er et af landets allerdejligste steder at holde ferie – ja, måske endda det dejligste. Feriebyen summer af liv, og der er ting at lave året rundt. Om sommeren samles folk til koncerter under åben himmel, ligesom man mødes til markedsdage i den hyggelige bymidte, hvor I også kan lade jer friste af små butikker og lækre spisesteder.
Jeres hus ligger perfekt; en smule tilbagetrukket fra centrum, men i gåafstand fra alt, hvad Blokhus har at byde på. Endnu kortere vej har I til vandet, hvor den dejlige, brede sandstrand folder sig ud mod Vesterhavet. Det tager jer kun 10-12 minutter at gå til vandkanten, hvorfra I også kan nyde synet af de flotte solnedgange.
Fakta:
Flot fritidshus opført i 2011
Renoveret anneks på 56 m2
Solceller og varmepumpe
Stort potentiale for udlejning
Matrikel på hele 1.250 m2
Vesterhavsbakken 4, 9492 Blokhus
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Michael Nielsen
- Ejendomsmægler MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 73 20 00
- Mobil: 35 90 04 49
- Kontakt os
