PERFEKT INDRETTET FRITIDSHUS MED GÅAFSTAND TIL VESTERHAVET
· Klassisk fritidshus moderniseret til alle familiens behov
· Fem værelser, to badeværelser og køkken-alrum
· 13 udgange mellem hus og terrasse
· Egen adgang til strandsti gennem klitterne
· En kort cykeltur fra Løkkens mange fornøjeligheder
· Huset har aldrig været udlejet
· Varmekilde er skiftet fra gas til luft til vand varmepumpe
For enden af en lille stikvej ud mod Vesterhavets klitter ligger dette fritidshus roligt og ugeneret. Her skabes altså et sandt refugium, der på alle måder er indrettet med henblik på komfort og velvære. Læg f.eks. mærke til den gode planløsning med separate værelsesafdelinger eller til de mange adgange mellem huset og det store terrassemiljø. Her er tænkt over tingene helt ned til mindste detalje, og derfor kan du rykke lige ind i velfungerende rammer.
Veludført fra tanke til handling
Selvom opførelsesåret egentlig hedder 1972, er der ikke meget af det gamle hus tilbage. I 2010 undergik det en gennemgribende opdatering, der ikke blot tog sig af det eksisterende hus, men også tilføjede en god andel af de nuværende kvadratmeter. Her blev der ikke sparet på noget, og alt fra rør og elinstallationer til tag blev skiftet. Det betyder også, at du mødes af et hus efter moderne standarder med bl.a. gulvvarme i begge badeværelser og i den midterste stue såvel som luft-til-vand varmepumpe, radiatorer og en garage med el-port.
Samtidig er stilen holdt klassisk – ja nærmest nostalgisk – med en sort-hvid facade og masser af lyse trænuancer indenfor. Endnu en fin detalje, der er værd at lægge mærke til, er de blå fliser i køkkenet. De er nemlig valgt, så de repræsenterer havets farve, og når du i en stille stund står her, er det som om, at du transporteres gennem klitterne og ned til stranden – for du kan sågar høre bølgernes brusen helt inde fra huset.
Nærheden til havet er dog endnu mere tydelig ude på terrassen, som kan tilgås fra næsten alle rum og breder sig mod både øst, syd og vest. Der er desuden ingen høje træer, der skærmer for den uspolerede himmelhvælving, og derfor er det altid muligt at finde en solrig krog på terrassen med læ.
Plads til børn og gæster
Selve indretningen er velegnet til de fleste, for der er god plads til børnefamilien, ligesom du roligt kan invitere bedsteforældre, venner eller andre med, uden I skal gå oven i i hinanden, eller nogen behøver sove på sofaen. I husets ene ende finder du en separat afdeling med hele fire værelser og et badeværelse, mens endnu et værelse med en suite-badeværelse er lokaliseret i modsatte side. På begge badeværelser er der etableret gulvvarme. Herimellem er der bygget et nærmest udestuelignende opholdsrum med gulvvarme, derudover er der ovenlysvinduer og glasfacader mod begge sider som hurtigt varmer rummet op af solen, mens der er endnu mere plads i det indbydende køkken-alrum.
Lykken venter i Løkken
Der går en sti gennem klitlandskabet, og efter ti minutters gang kan du stå på stranden. Det er heller ikke en hvilken som helst strand, for det fine sand og den vide strandbred er uden sidestykke, og det er ikke tilfældigt, at folk rejser fra ind- og udland for at opleve stemningen her ved Vesterhavet.
Områdets popularitet betyder, at du får glæde af dét, som vi vil tillade os at kalde for et rekreativt paradis. Inden for gåafstand ligger bl.a. en populær campingplads, hvor iskiosk og søde sager samt en god legeplads venter, ligesom der kan købes adgang til deres udendørs vandland. Fra adressen er der også nem gå- og cykelafstand til Løkken, hvor livet omkring molen samt de mange restauranter i gågaden skaber en livlig kulisse hele sommerhalvåret. Blokhus, Skagen og de mange andre udflugtsmål i nærområdet kan du også glæde dig til at opleve, og når eventyrsgenet er mættet, kan du altid vende tilbage til et roligt, behageligt og velfungerende hus i klitterne.
Fakta:
Gennemrenoveret i 2010-2012
Fem værelser & to badeværelser
Stor og velanlagt grund
Sti og gåafstand til stranden
Kort til Løkkens liv og glade dage
Fandt du dit nye hjem? Ellers skriv dig op i vores køberkartotek helt gratis, og vær blandt de første der får besked om nyheder der matcher dine boligønsker.
Opret mig i køberkartotekAstavej 22, Hvorup Klit, 9480 Løkken
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Michael Nielsen
- Ejendomsmægler MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 73 20 00
- Mobil: 35 90 04 49
- Kontakt os
