GENNEMRENOVERET MURERMESTERVILLA – VELEGNET TIL TO FAMILIER
· Dejlige rammer om fritiden eller hverdagen
· Kvalitetsvilla, totalrenoveret med stil og charme
· God plads til mange slags husholdninger
· Et blomstrende, ugeneret udeliv
· Skønt lokalmiljø i Saltum, få km fra sol og strand
Der er noget magisk over luften ved Jammerbugten, som skyller ind fra kysten af og bevæger sig ind over landet, hele vejen ind til Saltum, hvor vi står med ‘Til Salg’-skiltet, klar til at plante det i jorden foran en flot ejendom. Det er nemlig en luft, der bringer hygge, solskin, gode dage og ultimativ afslapning med sig – så hvad end I forestiller jer at flytte ind i denne indflytningsklare murermestervilla hele året rundt eller blot bruge den, når weekender og ferier banker på, kan livet med nøglerne til huset her kun blive godt!
Fuldmuret kvalitet til én eller flere familier
Har I den helt store børneflok med til Saltum, eller er det mon bedstemor og bedstefar, I gerne vil dele navneskilt på postkassen med? Uanset konstellationen er I kommet til det rette sted, for i Saltum står I og kigger på en fuldmuret murermestervilla fra 1948, som ikke kun oser af charme, men som også byder på plads nok til at huse hele to familier – ligesom der skabes en oplagt udlejningsmulighed. Bag de gedigent lagte gule mursten er det specifikt 184 m2, der fordeler sig over to plan; stueplanet tilbyder jer to stuer en suite – én med pejs – i åben forbindelse til et køkken og et alrum samt et badeværelse og et soveværelse. 1. sal har imidlertid potentiale til at fungere som sin helt egen lejlighed med en stor pejsestue, et køkken, to værelser og et badeværelse. I huset får I også en kælder med bl.a. bryggers, værksteder og vinkælder.
Fra sælger overtog huset for et år siden, er det kærlige hænder, der har pudset den smukke villa op til et sandt drømmehus – I overtager altså en gennemrenoveret bolig med bl.a. nyhøvlede gulve på hver etage, nyt tag på carporten, ny varmeveksler, ny pilleovn i kælderen, mm. Således kan I læne jer tilbage og bruge al jeres tid på at tage den varme og indbydende energi ind, som lyser fra hvert et hjørne i det hyggelige hus. Da villaen ikke har bopælspligt, kan I bruge den som et fredfyldt fristed, hvor afslapning og tunge øjenlåg hører til, når skole og arbejde er sat på pause – men hvis I ønsker at flytte hertil permanent, er det også muligt, og vi ville ikke bebrejde jer, for her er nu så skønt!
Solkroge, læfyldte gemmesteder og fuld flor
Om I er til afslapning eller aktivitet, vil I ikke kunne andet end at nyde den eventyrlige, grønne have, som breder sig bag husets østlige facade. Måske det er på terrassen i forlængelse af stueplan, I finder jer bedst tilpas med potter af rosmarin og dagslang sol som selskab; måske I snarere føler jer hjemme på den overdækkede terrasse, hvor skyggen gør den gode roman lettere at læse; måske det er orangeriets evige varme, der tiltrækker jer; eller måske humøret folder sig bedst ud, når I står under det store magnoliatræs farverige blomster og blade. Hvad end I ønsker af jeres have, kan I få det her!
Tæt lokalmiljø, kun en cykeltur fra Vesterhavet
Ja, Jammerbugten er et magisk sted – så meget har vi allerede etableret, og magien indfinder sig ikke mindst i det lokalmiljø, som hersker i charmerende Saltum. Her i byen vil man nemlig hinanden – man vil komme hinanden ved, hvad enten det er om sommeren over snak og handlen ved de små vejboder eller til sammenkomster med fællesspisning og fællesskab i højsædet. Saltum gemmer tilmed på kunst og kultur i form af gallerier og kunsthåndværkere, ligesom der aldrig skal mangle noget, når både Meny og Saltum Pizzeria har åbent til de sene aftentimer. Og selvfølgelig er der smuk natur i nærområdet – I kommer jo tæt på både Vesterhavets store bølger og dybe brummen bare seks km væk ved Saltum Strand, vandreområdet Lille Norge findes ligeledes i nærheden, og Nols Sø med den omkringliggende skov ligger kun en gåtur væk. Turen til Aalborg tager desuden bare 35 minutter af jeres dag.
Fakta:
Murermestervilla uden bopælspligt
Oplagt som tofamilieejendom
104 m2 stueplan, 80 m2 1. sal
Stor carport, kælder, udhus, mm.
Seks km fra Saltum Strand
Søndergade 15, 9493 Saltum
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Michael Nielsen
- Ejendomsmægler MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 73 20 00
- Mobil: 35 90 04 49
- Kontakt os
