ENERGIOPTIMERET PROJEKTBYGGERI
· Etplansbolig til fritids- eller helårsbrug
· En drøm for seniorer eller små familier
· En mulighed til de kvalitetsbevidste livsnydere
· Et hus uden kompromiser inde eller ude
· En lille cykeltur fra Torvet i Blokhus
Vi bringer godt nyt til drømmerne – vi udbyder nemlig en række projektejendomme til salg i Blokhus. I kommer til at være de første, der bor i et af de halve dobbelthuse, der kommer på højkant, og der er endda mulighed for at kunne sætte den allersidste personlige finish selv. Velkommen til en base fuld af komfort, gode løsninger og designmæssig finesse!
Fire dobbelthuse – i alt otte lækre rækkehuse
Et hjem som dette tiltaler både seniorer og familier, som ønsker en ejendom med et minimum af udendørs vedligehold. Skal vi ikke lige præsentere førstehåndsindtrykket? I mødes nemlig af et hus, der er pakket ind i keramiske tegl – et både praktisk og aldeles spændende materiale! Det forandrer nemlig udtryk alt afhængigt af vejret. Og apropos vejret: Forestil jer lige at tage plads på en sydvendt terrasse, der praktisk talt bades i sommersol. Sådan er det at åbne stuedøren i hele sommerhalvåret, hvis I ender med nøglerne til sådan en sag her, og det er endda både muligt at erhverve jer et rækkehus som enten fritids- eller helårsbeboelse.
Terrassen snor sig rundt mod delvist overdække, og I vil elske at indrette en hyggekrog her og tage hynder og lyskæder ud fra redskabsrummet dér. Og det bedste af det hele? I kan nyde det alt sammen fuldstændigt uden kvaler, for I flytter ind i et meget, meget fornuftigt og aldeles energieffektivt hus, som er bygget efter alle kunstens regler. Her ligger fokus på samvær og afslapning!
Kvalitet og absolut ingen smalle ender
I kommer til at åbne døren til en skøn rumfølelse, og materialerne er gennemgående udvalg fra øverste hylde. Der er gulvvarme overalt, der er Genvex, der er luft-til-vand-varmepumpe og en stor varmtvandsbeholder på 185 liter – de to sidstnævnte begge fra Panasonic. Kigger I op, ser I det hvide Utrafin Troldtekt, der er sat sammen for a give en “svævende” fornemmelse, og kigger I ned, betræder I enten store, rustikke klinker på 60x60 eller lamelparket i eg. Alt er lækkert, strømlinet og indbydende.
Arealerne fordeler sig over en entré, to soveværelser og et kontor, to badeværelser og så et køkken, der flyder direkte over i en fantastisk stue, og lysindfaldet er noget ganske særligt – ligeså er loftshøjden. I har som nævnt mulighed for at sætte jeres eget præg på det allersidste; måske farven på køkkenet? Og I skal glæde jer til at stå i køkkenet! Det er specialdesignet med detaljer som integreret emfang i kogepladen, pyrolyseovn, flotte flader i anti-fingeraftryk og et kolonialskab, der kører ud af sig selv. Det er tidløst, det er lækkert, og der er både plads til flere kokke i køkkenet og til masser af opbevaring med den glimrende skuffeplads, højsmalsskabe og i det hele taget en sjældent set god kompakthed.
Fredeligt, naturskønt og ikke langt til livet i Blokhus downtown
Beliggenheden er perfekt for jer, der kan forestille sig et liv med en blanding mellem rolig natur og summen på Torvet. “Klitheden” er navnet på adressen, og det er så absolut naturen, der er det helt store tema! Området er gemt godt inde bag dansende marehalm, og plantagen ligger nærmest lige om hjørnet – og det gør indkøbsmulighederne også. Samtidig er der kun få kilometer til det folkelige Blokhus, der disker op med kultur- og musik på Torvet og en skøn palette at godt bagværk hos bageren, højtbelagt på Hawet og derudover flere verdenskøkkener at gå på opdagelse i. Hopper I på cyklen, tager det ikke meget mere end ti minutter, før I står lige foran det pragtfulde, kraftfulde Vesterhav.
Kontakt os – vi fortæller gerne mere!
Fakta:
Gulvvarme overalt
Fritids- eller helårsstatus
Energioptimeret hus
Solrige, hyggelige udemiljøer C
a. 2,5 km til Blokhus by
Klitheden Nord 72, Hune, 9492 Blokhus
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Michael Nielsen
- Ejendomsmægler MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 73 20 00
- Mobil: 35 90 04 49
- Kontakt os
