Nyhed

Stråtækt fritidshus gemt i egen skov i Hjortdal

Svinkløvvej 335, 9690 Fjerritslev - Billed

· Første gang udbudt siden familien byggede huset i 1960'erne
· Mere end 64.000 m² helt særlig naturgrund
· Egen skov med løvtræer, nåletræer og netværk af stier
· Jagten følger med ejendommen – rådyr og dådyr færdes på grunden
· Charmerende, stråtækt fritidshus, gennemgribende renoveret med respekt for historien
· Flere små huse samlet omkring en ugeneret terrasse
· Unik lille træhytte i skoven samt shelterområde tæt ved huset
· Usædvanligt privat og vindstille, da huset er helt gemt væk mellem træerne
· Tæt på Svinkløv, Slettestrand og Fosdalen

En sjælden mulighed for at erhverve et helt unikt sted
Historien om Svinkløvvej 335 begyndte for mere end 60 år siden, da de nuværende ejeres bedsteforældre byggede et lille fritidshus mellem træerne og siden begyndte at forme grunden omkring det.

Familien plantede skoven og skabte gennem årene det sted, man møder i dag. Mere end 64.000 kvadratmeter natur med både løvskov, nåleskov og mere vildtvoksende skov, gennemskåret af egne stier og med rådyr og dådyr som jævnlige gæster. Indimellem kan man også være heldig at få besøg af kronvildt på grunden. Jagten hører til ejendommen, og helt inde mellem træerne ligger huset fortsat så ugeneret, at man næsten kan glemme, at der findes en verden udenfor.

Et gammelt sommerhus, der fik lov at blive et sommerhus
Selve huset begyndte livet som et klassisk 60'er-sommerhus. Siden er det vokset i takt med familien og består i dag af flere mindre bygningsdele, som samler sig omkring terrassen. Da den nuværende ejer overtog fra sin mor, blev stedet gennemgribende renoveret. Men ambitionen var aldrig at forvandle det til noget, det ikke var.

"Vi ville gerne have et fuldstændig klassisk og simpelt sommerhus. Det er blevet opgraderet, men når man kommer ind, skal det føles naturligt i forhold til den måde, huset altid har været bygget op på", forklarer sælger.

Derfor er enkelheden bevaret. Der er kommet trægulve med ny isolering i hovedhuset, maling og en generel opdatering, ligesom badeværelset er gennemrenoveret med blandt andet varme og en ordentlig bruseplads. Huset har desuden et ekstra toilet med vaskemaskine. Resultatet er et fritidshus, hvor nyt og gammelt falder så naturligt sammen, at man næsten får fornemmelsen af, at huset altid har set sådan ud.
Der er stabilt mobilt internet i sommerhuset, og der er lagt finerbet ind i sommerhusområdet, som kan blive tilsluttet, hvis man ønsker det.

Lille, når I er to. Stort, når hele familien kommer
Noget af charmen findes i husets næsten organiske måde at fungere på. Er man to, kan livet koncentreres omkring hovedhuset med opholdsrum og soveværelse. Kommer børn, familie eller venner på besøg, åbner man blot mere af stedet op og tager de mindre huse omkring terrassen i brug.

Ejeren beskriver selv huset som lidt af et "harmonikahus". Og det er egentlig meget præcist.

Om vinteren kan man nøjes med den mindre del, der hurtigt kan varmes op. Varmen kan tændes hjemmefra, så man allerede ved ankomsten bliver mødt af en dejlig varme i sommerhuset. Om sommeren står dørene åbne, og de små huse og terrassen begynder nærmest at fungere som ét sammenhængende sommerhusmiljø. Terrassen bliver den naturlige midte. Et lille gårdlignende miljø mellem bygningerne, hvor inde og ude flyder sammen, og hvor man ifølge familien kan finde læ næsten uanset, hvordan vinden står.

64.000 kvadratmeter at forsvinde ind i
Men man forstår næppe stedet helt, før man bevæger sig væk fra huset. Grunden er ganske usædvanlig. Her er både løvskov og nåleskov, vilde områder og et lukket netværk af stier på kryds og tværs gennem egen skov. Et sted på grunden finder man også et shelterområde og en lille træhytte med to sovepladser mellem træerne, og andetsteds minder jagttårnet om, at dette ikke blot er en stor naturgrund. Det er også en ejendom med egen jagt. Dyrelivet er en del af stedet. Rådyr og dådyr færdes på grunden, og også kronvildtet kommer forbi.

Det bemærkelsesværdige er imidlertid måske ikke størrelsen alene, men følelsen af at have det hele for sig selv. Bag ejendommen ligger et sommerhusområde, men huset vender sig væk fra det. Herinde opleves det snarere, som om man befinder sig i sin egen lille verden mellem træerne.

"Man har fornemmelsen af at være på sit helt eget stykke land tæt på vandet. Man kan opsøge sommerhusområdet, hvis man vil, men herinde er man fuldstændig uforstyrret", forklarer sælger.

Midt i noget af det smukkeste Nordjylland
Og så er der alt det, der begynder, når man forlader grunden. Hjortdal ligger midt i det særlige landskab omkring Svinkløv, Slettestrand og Fosdalen, hvor skov, bakker og den nordjyske kyst mødes. Her er naturen ikke noget, man først skal køre hen til. Den fortsætter ganske enkelt uden for grunden.

Det er netop kombinationen, der gør Svinkløvvej 335 vanskelig at sammenligne med ret meget andet. Det stråtækte fritidshus. De små huse omkring terrassen. Skoven. Stierne. Dyrene. Jagten. Stilheden. Og historien. Det er nu, du kan gribe chancen for at skabe din egen historie, i hvad der føles som din helt egen verden.

Svinkløvvej 335, Hjortdal, 9690 Fjerritslev

        Bestil fremvisning

        Bestil salgsmateriale

        Kontakt os